Af Daniel Nyboe Andersen, Radikale

Den seneste måned har jeg mødt mange unge, der føler systemet presser dem væk fra uddannelse. Det burde jo være lige modsat! Det er et kæmpe svigt, at 42.000 unge mellem 15 og 24 år, hverken er færdige eller i gang med en uddannelse og heller ikke har et arbejde. Det er værre, at for manges vedkommende er problemet hverken motivation eller evner, men derimod manglende fleksibilitet og regler, der modarbejder de unge. Her er tre eksempler fra den virkelige verden:

Jeg har mødt en ergoterapeutstuderende, der er blevet visiteret til at flexjob, når hendes uddannelse er færdig. Studierne går fint, men uddannelsen skal tages på almindelig tid og på almindelige vilkår, og det slider hende op. Det ender måske med, at vi få en ikke-uddannet arbejdsløs i stedet for en uddannet ergoterapeut.

Jeg har mødt en bygningsstruktørstuderende, der ikke kan få permanent opholdstilladelse, fordi han er i gang med at tage en uddannelse. Studierne går fint, men det ender måske med at vedkommende tager ufaglært arbejde i stedet for at færdiggøre sin uddannelse. Hvis ikke han da ikke bukker under for presset og går ned med stress først.

Og jeg har talt med en bioanalytikerstuderende med en diagnose, der måtte kæmpe i 1½ år og gå ned med stress i mellemtiden, inden hun endelig fik lov til at læse på nedsat tid. Dog mister hun retten til SU tre måneder om året. Hvert år. Studierne går fint, men det er en hård kamp for hende at få lov at gennemføre sin uddannelse. Måske går hun ned med stress igen, inden hun er færdig.

Vi har en lang række regler, der betyder at for mange unge er det ikke studiet i sig selv, der er det sværeste. Den hårdeste kamp er kampen for at få lov til at gennemføre den uddannelse, som de er i gang med. I stedet for at støtte dem og hjælpe dem igennem, så de kan få et godt job, så skyder vi os selv i foden, ved at presse alt for mange unge ud af deres uddannelser.

Samtidig taler mange politikere om at stille større krav til de studerende, afkorte SU’en, omlægge SU til lån og indføre flere prøver i løbet af uddannelserne. Det er som om vi helt har glemt, at uddannelse både hjælper den enkelte og samtidig er godt for fællesskabet.

Vi har en decideret trivselskrise, hvor flere unge end tidligere har dårligt mentalt helbred. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Det gør vi ikke ved at presse de unge så hårdt, at de knækker under presset.

Arbejde og uddannelse til unge under skal ligestilles, så unge beholder de samme rettigheder til fx opholdstilladelse og nedsat tid, hvis de er i gang med en uddannelse som, hvis de havde haft et arbejde. Fordi vi skal have som mål, at meget færre unge hverken er i gang med arbejde eller uddannelse.

Og derfor skal vi fjerne alt det unødvendige papirnusseri, så den kommunale medarbejder i fællesskab med den unge kan blive enige om, hvad den unge skal være i gang med af arbejde eller uddannelse. Uden at løbe panden mod en mur af forhindringer og detaljerede regler. Derfor har Radikale Venstre foreslået, at fjerne alle de regler, der forhindrer, at unge under 25 år kan komme i gang med det, som både de selv og deres vejleder synes er det rigtige.