Debatindlæg af: Torben Farum
næstformand Landbonord

I disse dage strømmer det ind med nyheder om nedslagtning af mere end 1 mio. nordjyske mink. Avlerne står midt i dette inferno og har svært ved at finde hoved og hale i, om de er købt eller solgt. For mange af dem bliver det et spørgsmål, som kommer til at berøre hele familien. Deres telefoner er rødglødende, hvor de hele tiden vender og tolker på de seneste signaler og udmeldinger. Det må være et ganske umenneskeligt pres.

Branchens minister, Mogens Jensen, mener, det eneste rigtige er at udrydde de farme, der er positive samt alle mink i en radius af knap 8 km. I Nordjylland hvor minkfarmene meget ofte er placere skulder ved skulder, vil den strategi gøre et voldsomt indhug i den nordjyske bestand af mink og gøre det enormt svært at løfte omkostninger til fodercentraler og pelserier effektivt for dem, som står tilbage.

Det valgte scenarie kan virke underligt, når man kigger på, hvordan COVID 19 håndteres humant. Her gælder det om at opnå så mange mennesker med antistoffer, at vi igen kan begynde at bevæge os frit rundt imellem hinanden. Vi har i Danmark valgt at gøre dette langsomt og kontrolleret, mens svenskerne satser på en hurtig immunisering.

Der er meget sandsynligt, at COVID19 er båret med mennesker ind i farmen og ofte af mennesker uden symptomer, hvorfor de ikke vidste, at de var smittede.

Hvis vi som samfund fastholder at nedslagte et stort antal mink, hvornår vil avlerne så kunne sætte frie mink ind på farmen igen? Reelt set først når den sidste dansker har været smittet og dermed dannet antistoffer. Hvis de vælger at sætte mink ind før, skal de så vælge at isolere sig fra resten af samfundet i frygt for at smitte den nye besætning?

Bevar de immuniserede farme

Så længe der går personer rundt som ikke har dannet antistoffer, er der en meget stor risiko for at minkfarmene vil blive smittet igen og igen og igen. Dette er en reel dødsdom over et helt erhverv.

En løsning hvor man bevarede de immuniserede farme, mens man sætter de smittede farme i karantæne til de er gennemsmittede og har opnået immunitet, vil give farmerne mulighed for at sælge deres skind og dermed bevare mange af de arbejdspladser, vi har så hårdt brug for her i Nordjylland.

Minkavlerne holder gang i en kæmpe industri af følgeerhverv og ansatte

Minkavlerne holder gang i en kæmpe industri af følgeerhverv og ansatte, som alle betaler skat og bidrager til vores fælles samfund. Mink og pels er en branche, som kaster mange andre arbejdspladser af sig. Hvis man har været på besøg hos Kopenhagen Fur, bemærker man straks to ting. Mængden af asiatere og alle boderne med eksklusivt tøj, smykker ure m.m. Det er altså en stor gruppe købekraftige gæster, som også lægger en hel del penge på hoteller og forretninger i og omkring auktionshuset.

Er beslutningen om nedslagtning i Nordjylland blot første skridt til en politisk beslutning om at udfase mink fra Danmark, akkurat som i visse andre europæiske lande?

Vi kan sagtens udfase mink i Danmark og forbyde dem. Men med en væsentlig minkproduktion, har vi som land langt bedre mulighed for at stille krav til produktionen. Der er ingen tvivl om, at hvis vi vælger at lukke, vil produktionen ske andre steder i verden, langt fra Danmark og langt fra vores indflydelse. Jeg husker stadig det tv-program fra østen, der viste, hvordan der blev pelset dyr, som dårligt var aflivet. Det alternativ kan vi simpelthen ikke byde dyrene.

Vi producerer i Danmark under kontrollerede forhold en fantastisk kvalitet skind, som er efterspurgt i hele verden. Er vi virkelig klar til at skylle årtiers innovation, genetik og hårdt arbejde fra de danske farmere ud med badevandet?